Hvordan vælger jeg mellem lektier og fester?

ChristianBlogLeave a Comment

Når man går i gymnasiet, er der altid 1000 forskellige ting, man kan vælge at bruge sin tid på. Man kan læse de lektier man har til i morgen, man kan tage med til klassefesten om fredagen, man kan træne i det lokale fitness-center eller man kan binge-watche en hel sæson Game of Thrones. Man har konstant noget andet, man kan bruge tid på, og det dræner ens energi at skulle vælge. Det kan nemlig blive for meget, når man skal træffe valget mellem de mange forskellige ting, man gerne vil. Når det er sagt, hvad er egentlig den bedste måde at vælge mellem lektier, fester, fitness og GOT-maraton?

Jeg var selv i præcis samme situation for et par måneder siden: Jeg var startet på Danmarks Tekniske Universitet og havde travlt med arbejde, træning, studie og (hvis jeg skal være ærlig) lidt for mange aftener i den lokale studiebar. Jeg følte mig drænet og følte mig egentlig lidt tom. Jeg var ikke decideret ked af det, men der var bare et eller andet, der føltes… forkert. Nu, et par måneder har jeg det markant bedre, lige præcis fordi jeg er blevet bedre til at vælge med omtanke – i stedet for bare at sige ja til alle de invitationer, jeg får.

HVORDAN GØR MAN DET SÅ?

Det starter med noget så spændende som at “kende sig selv” . Jeg ved, hvad du tænker – det er ikke det mest sexede emne. At “kende sig selv” er nemlig et oldgammelt koncept – selv de gamle grækere snakkede om det. Men samtidig er det med tiden blevet en af de mest kliché-agtige sætninger, så hvad betyder det egentlig og hvordan lærer man bare lige sig selv at kende?

En af de bedste måder at kende sig selv på, er ved at få afklaret sine værdier – hvad der er vigtigt for en. For at tage det helt på jorden, så har vi allesammen nogle ting, som betyder noget for os – som vi synes er vigtige. Eksempler på værdier kan være: Familie, venner, ærlighed, at være ambitiøs, humor, glæde, skolegang osv. Når man klarlægger sine værdier, finder man ud af, hvilke ting, man lige nu synes er meget vigtigt – og hvilke ting, der er mindre vigtige.

STEP BY STEP GUIDE

Jeg har altid elsket at tage ting, der er luftige og ukonkrete, og så gøre dem konkrete og nemme at udføre. Det gælder alt fra præsentations-teknik, fysik på C-niveau eller oldtidskundskab. Jeg synes nemlig at det er sjovt at gøre svære ting nemme. Men lad os komme tilbage på sporet: Hvordan laver man en værdiafklaring?

Step 0: Sæt 20 minutter af, så du har masser af tid til afklaringen.

Step 1: Sæt dig ned med et stykke papir foran dig og en blyant (se, jeg sagde, at det var nemt!)

Step 2: Skriv i 5 minutter alle de værdier ned, du kan komme i tanker om – skriv hellere for mange end for få.

Step 3: Vælg hvor mange værdier, du vil finde frem til. Et godt tal er typisk mellem 5 og 8. Hvis det bliver lavere end 5, vil det oftest ikke have en indflydelse på særligt meget, og med 8+ værdier er det for svært at holde overblik.

Step 4: Nu begynder det at blive svært: Find ud af, hvilken rækkefølge de forskellige værdier skal være i – og hvor mange du udvælger.

Hvis du for eksempel skal vælge mellem ærlighed og familie, så prøv at sætte en hypotetisk situation op: Forestil dig, at du ligger på dit værelse derhjemme og du hører nogle hårde bank på døren. Du går hen til døren og kigger gennem kighullet i din dør (hvis du har sådan en) og du ser en 150 kilo tung rocker med tatoveringer op og ned af armene, der står med et baseball-bat. Du åbner stille og roligt døren, men før du kan nå at sige noget, råber han “Er din mor hjemme? Hun skylder mig 50.000 kroner og jeg smadrer hende, hvis hun er hjemme lige nu”. Hvis det, der er allervigtigst for dig er ærlighed, så ville du sige “Ja, hun er lige ovenpå – 1. dør på højre hånd”, men der er en god chance for, at du ville fortælle ham, at hun i hvert fald ikke var der – og så i øvrigt give politiet et ring, det øjeblik han var gået.

Okay, så ærlighed skal i hvert fald være under familie.

Hvis du derefter skal vælge mellem din familie og skole, kunne en situation være, at du sidder og læser op til din eksamen, som i er i morgen. Din søster kommer grædende ind på dit værelse og siger, at hendes kæreste lige har slået op med hende. Hvis du vælger at droppe oplæsningen for at støtte hende, så er familie måske højere på listen.

På denne måde kan du nå frem til en liste. Hvis det er svært at finde et svar med ovenstående metode, så kan du gøre følgende: Lad os kalde værdi 1 for x og værdi 2 for y. Sig højt for dig selv “Ville jeg helst have et liv, hvor jeg kunne have/få x, men aldrig y eller et liv, hvor jeg kunne have/få y men aldrig x?” – det hjælper ofte at sætte det i sådan et perspektiv.

Step 5: Skriv dine værdier et sted, hvor du ofte kommer til at se dem. Når du skal vælge, hvad du vil bruge tid på, så kig på værdierne og tænk: Hvad passer bedst?

Step 6: En værdiafklaring er altid bare et øjebliksbillede af, hvordan dine værdier er, og ikke et endeligt resultat. Derfor er det en god idé at gentage øvelsen en gang hver 3. måned, eller når du følger, at du ikke handler overens med det, du rent faktisk gerne vil. Når du har prøvet det nogle gange, kan du ofte bare tænke dig til, hvad dine værdier er, og springe 2 og 3 over.

EKSEMPEL: MIN VÆRDIAFKLARING

Er det stadig lidt ukonkret? Lad os løbe dem igennem, med mig som eksempel. Da jeg lavede min egen værdiafklaring, gjorde jeg følgende:

Jeg fandt ud af, hvilke værdier, der lige nu er vigtige for mig, og jeg nåede frem til følgende liste på 6 værdier:

  • Mine nære venner
  • Mit job
  • Mine perifere venner
  • Min familie
  • At have det godt
  • Mit studie

Jeg fandt frem til listen ved at se på, hvad jeg egentlig havde brugt tid på i det sidste stykke tid.

Okay, så er det tid til at finde ud af, hvor de forskellige værdier ligger i forhold til hinanden:

Lad os først sætte “At have det godt” op mod “mit studie”. Hvis jeg havde valget mellem at have det godt og at studere der, hvor jeg studerer lige nu, så ville jeg 10 ud af 10 gange vælge at have det godt.

Herefter satte jeg “At have det godt” op mod “mine nære venner”. Her bliver det svært. For hvis mine venner har det dårligt vil jeg selvfølgelig gerne være der for dem – men samtidig ved jeg også, at hvis jeg ikke passer på mig selv, så kan jeg ikke være der ordentligt for dem, så “at have det godt” ligger i denne omgang øverst. Listen ser nu sådan ud:

  1. At have det godt

Herefter valgte jeg mellem følgende 5 valgmuligheder:

  • Mine nære venner
  • Mit job
  • Mine perifere venner
  • Min familie
  • Mit studie

Og gentog herefter processen. Jeg endte i sidste ende med at have en værdi-liste, der så sådan her ud:

  1. At have det godt
  2. Mine nære venner
  3. Min familie
  4. Mit job
  5. Mine perifere venner
  6. Mit studie

Og pludselig gav det mening hvorfor jeg havde følt, at der var noget galt. For hvis jeg kiggede på den måde, jeg havde brugt min tid på i de sidste uger, var fordelingen sådan her:

  1. Mine perifere venner
  2. Mit studie
  3. Mine nære venner
  4. Mit job
  5. Min familie
  6. At have det godt

Jeg havde brugt min tid på noget helt andet, end det, der var vigtigt for mig. Herefter satte jeg nogle systemer og planer op, så jeg kunne sikre mig, at jeg faktisk brugte tiden på den måde, som jeg gerne vil – jeg satte en middag op for nogle af mine gode venner et par gange om måneden og jeg skar ned på drukfester – medmindre det var med folk, jeg i forvejen gerne ville se.

Ja, jeg tager stadig ud og drikker med mine venner, men nu er det faktisk en overlagt beslutning og ikke bare fordi jeg ved, hvad jeg ellers kan bruge tiden på.

Se at få det gjort

Så: Hvis du har 20 minutter til at scrolle videre på Facebook eller se en kattevideo, så har du altså også tid til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig – så du undgår at spilde din tid på ting, der ikke er vigtige for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *